Digital er på vej frem, surprise-surprise, og det skrev vi senest for en uge siden. Men nu fortæller Carat os, at digital overtager andenpladsen foran aviserne på det globale reklamemarked. Digital snupper med 15,3% af AdMarket pladsen for næsen af dagbladenes 14,4%. Carats seneste forecast mente først, at digital slog aviserne i 2013.

Tv-annonceringen er globalt fuldstændig dominerende med en share på 46% med udgangen af 2012. Magasinerne ligger på 4. pladsen med 9,4%. Outdoor følger med 7,3%, mens radioen (7%) og biograferne (06%) følger efter.

Carat har også 2013-forecasten parat. Og den ser således ud:

· TV’s share ventes at dale minimalt til 45,6%.

· Digital stiger til 16,9%.

· Dagbladene falder endnu mere til 13,5%.

· Magasiner falder en anelse til 9,1%.

· Outdoor stiger marginalt til 7,4%.

· Radio (6,9%) og biograferne (0,6%) holder stort set skansen.

På trods af krise-økonomernes piveri, regner Carat med at det totale reklamemarked stiger med 5,0% i år og med 5,3% i 2013.

I Europa ventes væksten i år at lande på 0,2% i år og 1,1% næste år. Nordamerika har mere fut i den kommercielle kommunikation: En vækst på 4,9% in 2012, og 5,3% i 2013.

Der er stadig mest gang i det asiatiske mark, der vokser med 6,8% i år, og med en vækst på 6,5% i 2013.

Carat-analysen underbygger alle andre forecasts, der fastslår, at virksomhederne stille og roligt bevæger sig mod digital kommunikation, og at de i et stadigt større tempo får øjnene op for brugen af content snarere end push-reklame. Selv om tv-mediet stadig er langt den stærkeste kanal til massekommunikation.

Opbygningen af content sker nemlig også i stigende grad via tv-reklamer, der efterhånden smelter helt sammen med video-produktionen.