OMG er ikke nødvendigvis bare en forkortelse for Omnicom Media Group.
Det er også en udbredt engelsk sms-forkortelse for ”Oh, my Gosh”, og den slags sprog begynder nu også at brede sig til reklamernes verden. Det fortæller Wall Street Journal.
Store annoncører som Unilever, PepsiCo, McDonald’s og teleselskabet AT&T har taget stilen til sig både i print og på tv.
Og det kræver lidt af en indsats – i hvert fald for den lidt ældre generation – at hænge på, når sproget danser efter ganske andre melodier end vanligt.
Til orientering betyder ”bff” best friends forever, ”lol” laughing out loud, ”g2g” got to go, ”ooc” out of control, “paw” parents are watching, “nbd” no big deal, “idk” I don’t know, osv.
En del af reklamerne har vakt ganske megen opmærksomhed.
Blandt andet to reklamefilm for teleselskabet Cingular (det tidligere AT&T), der har trukket mere end en million visninger på YouTube.
Filmene, som BBDO står bag, handler om en teenagepige og hendes mor, der diskuterer telefonregninger, og den vrimler med de karakteristiske sms-forkortelser. I to’eren taler selv bedstemoderen sms’sk.
/embed>
Endnu et eksempel kan ses
her.
sit