Regeringen har beregnet en skatteindtægt fra en ekstraordinær beskatning af kapitalpensioner på 5 mia. kr. næste år, og indtægten er en forudsætning for, at finansieringen af regeringens nye skattereform kan hænge sammen.
Men Danica forudser, at beløbet snarere bliver op mod 45 mia. kr.
Topchefen for Nordea Liv og Pension, Steen Michael Erichsen, anslår tilsvarende, at merindtjeningen til statskassen vil blive ”i omegnen af de 40 mia. kr.”, mens PFA’s topchef, Henrik Heideby, skønner, at indtægten vil blive på mindst 20 mia. kr.
– Mange pensionskunder vil vælge at udnytte den økonomiske fordel ved at lade deres pension beskatte næste år. Derfor tror jeg, at regeringen kraftigt har undervurderet effekten, siger Henrik Heideby til Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten