Radio 100FM har netop fået ny sender, der sender med langt kraftigere styrke end hidtil. Det betyder, at de problemer, der har været med at modtage signalet fra radiostationen i Århus og omegn nu skulle være overstået.
– Siden vi begyndte at sende i november sidste år har vi haft problemer med signalet i Århus. Vi har været på udkig efter en ny sendemast, og det har vi fundet nu, siger Jim Receveur, adm. direktør for Radio 100FM.