Tredje kvartals lyttertal fra Gallup viser, at Radio 100FM henter ind på P3. For tredje kvartal i træk er Radio 100FMs lyttertal steget.
I 3. kvartal 2005 havde Radio 100FM en markedsandel på 7,3 procent af al radiolytning. Der er tale om det højeste kvartalstal for en kommerciel radiostation nogensinde. Sammenlignes med samme kvartal sidste år er lytningen til Radio 100FM steget med 28 procent, mens Radio 100FMs største konkurrent P3 i samme periode er faldet med 8,6 procent, skriver Radio100FM i en pressemeddelelse.
Ifølge de nye kvartalstal fra Gallup Radio Index lytter alle danskere i gennemsnit til radio knap 21 timer om ugen, og det svarer til, at gennemsnitsdanskeren lytter til radio næsten 3 timer i løbet af en dag.
Fordelingen mellem Danmarks Radio og andre stationer er, at 66 procent af lytningen er til Danmarks Radio mens 34 er lytning til andre stationer. jür