fg@markedsforing.dkMan har i mange år skullet være noget af en jubeloptimist for at arbejde med kommerciel radio i Danmark. Men med udsigten til de nye, private og kommercielle P5 og P6 radio-stationer er der for første gang virkelig noget at have optimismen i.
Direktør og instruktør Martin Riel fra Serious Radio Business er en af disse jubeloptimister, som har haft det som humlebien: den flyver kun fordi den ikke ved, den ikke kan flyve. Han medgiver, at optimismen lige nu er mere begrundet end den tidligere har været. Licitationen over P5 og P6, hvoraf den ene bliver næsten landsdækkende, afgøres til juni og d e nye stationer kan være en realitet allerede kort efter sommerferien. Alligevel er han samtidig bekymret.
– Nogle taler om en tredobling af annonceomsætningen på radio. Men hvis det blot bliver en tredobling af det, vi oplever nu på radio, så tror jeg ikke, at mediet vil blive taget seriøst særligt længe. Det ligger en kæmpe-udfordring for de kommende stations-ejere i at løfte mediet kvalitets-mæssigt. På tv-markedet har TV2 længe arbejdet med initiativer til at løfte kvaliteten i reklameblokkene, fordi de har indset, at det er nødvendigt for at holde fast i seerne. Ejerne af P5 og P6 må have samme interesse, siger Martin Riel.
En af de store udfordringer handler om at få skabt en interesse hos bureauer og annoncører.
– Selvom vi har cases, der dokumenterer en bemærkelsesværdig effekt, og lokalradioerne har 2 millioner lyttere hver uge, så er det svært at få andet end et skuldertræk fra annoncører og bureauer. Når vi har møder hos bureauerne, så skal vi være glade for at en eller to møder op. Radio er ik ke prioriteret særligt højt, nogenlunde på niveau med firmatryk på billige kuglepenne. Men når de 2 nye kanaler kommer bliver radio en mere interessant spiller på banen. Det kræver dog stadig en talentmasse for at skrive og producere god radio. Og hvor kommer de fra? Jeg tror, det gælder om at finde den på et bureau som vil interessere sig for radio og har talentet for det. Det behøver ikke være den kreative direktør. Og så gælder det om at uddanne dem, værne om dem og bakke dem op på alle mulige kanter, siger Martin Riel.

Lysten der driver værket

Han er en ildsjæl, som let snakker om radio lige så mange timer, man giver ham lov til det. Han har arbejdet med radio siden midten af 80’erne, selvom det på ingen måde har været et medie med nævneværdig respekt om sig.
– Radiofolk er ikke i branchen fordi det giver penge. Man får hverken fisse eller Ferrari af at være i radio-branchen. Det er alene lysten og fascinationen af mediet, der driver værket, siger Martin Riel og konstaterer samtidig spøgefuldt om hans eget valg:
– Jeg er farveblind, og så er der ikke meget ved at lave reklamefilm.
Serious Radio Business holder til på 1100 kvadratmeter med 7 fastansatte på de øverste etager i en af de gamle FDB lagerbygninger på Islands Brygge i København, og repræsenterer rent faktisk en mere moderne studieteknik end Danmarks Radio. Alle studierne er hardisk-baserede, og man finder alt det digitale, man kan få fat i. Desuden er der studier i antal og størrelse, så firmaet kan klare stort set det samme som DR. Samt en afdeling i Jylland. Kun ved indspilninger, der kræver de helt store studier, kommer Serious til kort.
Og så er alt udstyret i øvrigt købt kontant. Hvis man skal “flyve” i radiobranchen, så gælder det om at have en meget fleksibel økonomi.
– Derfor arbejder vi også meget med free-lancere. Det værste jeg kan forestille mig er at fyre folk, og derfor vil jeg ikke have flere ansatte end jeg ved, jeg kan brødføde. Desuden er fotokopimaskine det nærmeste, jeg kommer gæld. Den er leaset, siger Martin Riel.
Den filosofi er også årsagen til, at ombygninger i lokalerne går i deres eget tempo.
– Vi er i gang med at indrette nogle nye lokaler, men vi gør det kun i takt med, at vi tjener nogen penge, siger Martin Riel.
Trods snusfornuften var det alligevel ved at blive temmelig hårdt, da markedet dykkede voldsomt i begyndelsen af sidste år. Serious Radio business havde i 2002 en omsætning på 4,2 mio. kr., i 2001 4,3 mio. kr. for så at falde til 3,5 mio. kr. i 2002.
– Markedet var som en afrikansk tørke-katastrofe, og det kan man helt klart se i vores regnskab for 2002. Vi var nødt til at spare. Det gik bl.a. ud over frokost-ordningen og rengøringen, som håndteres af os selv. Men selvom vi nu egentlig har råd til rengøring igen, så er jeg ikke sikker på, at den kommer tilbage. Det har været meget godt for kulturen, at vi selv skal sørge for tingene. Det sikrer på en eller anden måde, at vi bevarer jordforbindelsen, siger Martin Riel.
En anden metode til at sikre, at virksomheden kan “flyve”, har været at fokusere på program-produktion frem for ren reklame-produktion, og Serious Radio Business var da også de første eksterne producenter, der vandt en licitation over en drama-produktion til DR. Firmaet skal også producere tema-søndage til P2 i efteråret.

Telefon-jokes til P3

Alt sammen meget “serious”, men virksomhedens navn skal dog ikke tages mere seriøst end, at man også leverer telefon-jokes til P3’s morgenflade. Satire er en del af virksomhedens produktudbud.
På den måde mener Martin Riel, at Serious Radio Business er unik. I hvert fald kender han ikke andre i Danmark, der både repræsenterer tekniske faciliteter og indholds-produktion.
– Desuden sørger vi også hele tiden selv for at fylde op med ideer. F.eks. er vi lige nu i gang med at realisere en CD-ide, der handler om at lade en række kendte skuespillere læse deres yndlingsbog op. Vi er i færd med at undersøge nogle rettigheds-spørgsmål, men ellers er markedet bl.a. biblioteker – samt måske også radio-stationer. Skuespillerne arbejder på 100 pct. provisi ons-basis, og for virksomheden er den slags aktiviteter med til hele tiden at generere vitaminer, som måske kan bruges i andre sammenhænge, fortæller Martin Riel og tilføjer, at drama-produktion gør ham bedre til at producere reklamer, og reklameproduktion gør ham bedre til drama-produktion.
Han ser desuden andre synergi-muligheder mellem reklame-produktion og program-produktion.
– Sulten efter programmer hos radiostationerne er enorm, og det giver annoncører forskellige muligheder for at øge effekten. Man kan f.eks. forestille sig, at man får produceret en satire eller et andet indhold, som stationen får stillet gratis til rådighed, hvis de garanterer at indrykke et spot fra annoncøren lige efter. Der er ikke tale om skjult reklame i programmet – der er blot tale om at udnytte en bestemt stemning, som man skaber med programmet, siger Martin Riel.