Som Markedsføring skrev i februar, så er de faglige organisationer på vej til at udvikle sig til et nyt annoncemarked. Bl.a. fordi A-kasserne er blevet liberaliserede, således at de kan optage alle som medlemmer.
I starten af året fik det A-kassen for selvstændige (ASE) til at gå på tv. Men samtidig kan man konstatere, at en del faglige organisationer har været på radio her i foråret. I hvert fald kan Sky Radio notere en del i sin kundeportefølje. Det begyndte med lanceringen af den nye fagforening SAFU på Sky Radio som gik i gang allerede i 2001, men er her i foråret blevet fulgt op af Dansk Merkonomforening, SID, LO, HK og Fagforeningen Danmark/Danske Lønmodtagere.