Til efteråret er det slut med analoge tv-signaler, og nationen tager endnu et skridt i retningen af et digitaliseret samfund, når også signalerne til husalteret bliver digitale. Derfor har Radio- og tv-nævnet netop sendt den kommende informationsindsats i udbud.
Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) har gennemgået udbuddet og henleder interesserede bureauers opmærksomhed, at der er tale om et offentligt udbud uden prækvalifikation, at rettigheder til udbudsmaterialet og oplysninger, der gives i forbindelse med udbuddet, overgår til Radio- og tv-nævnet, at udbudsmaterialet er vedlagt en kontrakt, som skal indgås med det vindende bureau etc.
Retningslinjerne for det fortsatte samarbejde indebærer ifølge DRRB bl.a., at betingelserne fastlægges i en kontrakt, og at bureauet ved honorarets fastlæggelse må tage højde for, at honoraret for udbuddet er fast, også selv om der efter kundens ønsker skal foretages ændringer i projektet.
Spørgsmål kan rettes til DRRB’s juridiske afdeling, og udbuddet med bilag kan findes på Mediesekretariatets hjemmeside.
Link:
http://www.mediesekretariatet.dk/analogsluk.htm
sm