Mediebureauerne er begyndt at skrive nekrologen over radiomediet, som aldrig rigtig slog igennem på det danske reklamemarked. I USA står radio for 13 pct. af den samlede reklameomsætning, mens mediet i Danmark kun har en markedsandel på 2 pct, og det giver Danmark en global sidsteplads. Med lanceringen af TV 2 Radio troede både mediebureauer og den kommercielle radiobranche på et tøbrud for radio som reklamemedie, men i sit første leveår satte TV 2 Radio op mod 100 mio. kr. til, og stationen har aldrig fået tag i lytterne. Også de kommercielle radiostationer – 100FM, Voice, Radio City mfl. er tabsgivende forretninger. Derfor har mediebureauerne opgivet troen på radio som et stort reklamemarked i Danmark.
Børsen MedieMarked s6 og 7