Radisson SAS’ hoteller scorer flest point blandt forretningsrejsende i Norden.
Det viser en undersøgelse foretaget af det engelske analysefirma BDRC blandt 1.001 norske, svenske, danske og finske forretningsrejsende.
Deltagerne i undersøgelsen er blevet bedt om at nævne, hvilke hotelkæder de kender bedst, hvilke hotelkæder de har benyttet inden for de sidste 12 måneder, hvilken kæde de foretrækker at benytte, samt hvor de helst vil overnatte, hvis de frit kan vælge.
Og for femte år i træk Radisson SAS hotellerne højest, når alle kategorierne lægges sammen.
Radisson SAS hotellerne er desuden det sted hvor flest forretningsrejsende vil overnatte, hvis de selv kan vælge frit.
– Det er naturligvis en stor tilfredsstillelse for os, at de forretningsrejsende helst vil vælge vores hotelkæde frem for de andre dygtige kæder i Norden. Men det er endnu vigtigere for os, at deres præference er steget år for år gennem de seneste fem år. Det vidner om, at vi kontinuerligt formår at forudse vores gæsters behov og opfylde dem, siger Ole Sorang, som er nordisk marketingdirektør for The Rezidor Hotel Group, der ejer Radisson SAS.
Radisson SAS fremhæver selv, hvad årsagerne til den flotte placering kan skyldes: at det er den første hotelkæde i verden, der har indført gratis internetopkobling, et samarbejde med Nespresso, der har resulteret i espressomaskiner på alle business class-værelser samt et loyalitetsprogram til de rejsende.
ac