Bedst som man troede, at ”niveauet” var lagt med 115 indsendelser for to år siden og 116 indsendelser sidste år, går Rambukken i udbrud og rammer det hidtil højeste antal indsendte cases.
Hele 176 indsendelser fra 22 forskellige afsendere var det blevet til, da deadline i slutningen af juni var nået – en stigning på 50 procent i forhold til 2015.
Og Jacob Schack Iversen, projektchef hos Dansk Markedsføring, glæder sig over fremgangen:
– Den store vækst i antallet af indstillinger kommer forholdsvis uprovokeret, men understreger kun at Rambukken er helt sin egen. Der uddeles kun otte statuetter, og juryprocessen er måske en af branchens mest solide. Sølvmedaljer og wannabe-katagorier hører ikke hjemme i Rambuk-land. Det gør en Rambuk-award særlig attraktiv, og vi glæder os til at finde de rigtige vindere, siger han.
Jury uden sommerferie
Der er modtaget indstillinger fra alle landets etablerede mediebureauer, men en række nye spillere og bureautyper har også meldt sig ind kampen om de attraktive Rambuk-statuetter – og de mange indsendte cases skal nu – hen over sommeren – en tur forbi juryens kritiske falkeblik.
Dette års 18 jurymedlemmer – du kan se, hvem de er herunder – arbejder således med kampagnerne hele sommeren, så shortlisten kan offentliggøres den 23. august.
Sidste år var det i øvrigt PHD og KiM’s, der nappede årets Rambuk Grand Prix, hvis nogen skulle have glemt det.
Dette års vindere kåres ved gallafesten den 21. september på Langelinje Pavillonen, og du kan læse meget mere på awards-showet hjemmeside, hvor du også kan booke plads sammen med dit team og dine kunder – og finde programmet får dette års Mediadag/Rambuk-fest.
Rambuk-juryen 2016 ser sådan ud
– Peter Boris Kreilgaard, marketingchef, Coop.dk
– Kasper Granat, marketingdirektør, Verdo (fra juni 2016)
– Jeppe Lauritzen, Nordic Marketing Director, Santander Comsumer Bank
– Dorthe Tandrup, VP marketing og kommunikation, MTG
– Eva Lundgren, Head of Branding & Marketing, Spies
– Pernille Mehl, adm. dir, Danske Spil
– Jan Worre Pedersen, Head of Global Media and Agency Management, Arla
– Bjarne Spellerberg, adm. dir, Boye & Spellerberg
– Michala Svane, Marketingdirektør, Tivoli
– Michael Gamst, Marketingdirektør, Telenor DK
– Charlotte Ejstrup, Head of Corporate Identity & Group Marketing, Tryg
– Thomas Wahl, Adm. dir, Dansk Markedsføring (juryformand)
– Thomas Koefoed, Marketingdirektør, Synoptik
– Steffen B. Otkjær, Adm. direktør, DIS/PLAY
– Mads Jensen, CCO, Søstrene Grene
– Thomas Bjerg, CEO, Very
– Thomas Meng, CEO, Top-Toy
– Hannu Vangsgaard, digital direktør, Envision