For et år siden var flere kommentatorer i fuld gang med at aflive genren reality-tv. Der ser dog ud til fortsat at være meget liv i genren.
I denne uge har der været premiere på to reality-shows, og de er begge kommet godt fra start.
På TV3 havde Robinson i tirsdags 787.000 seere, hvilket svarer til en rating på 29,7 og en share på 62 målt i gruppen 15-50 år i TV3 universet. Det er det mest sete første afsnit af reality-klassikeren nogensinde.
På TV2 havde Popstars i aftes 889.000 seere, hvilket er en anelse mindre end premiere-afsnittet havde, da programmet blev sendt første gang sidste år. Det lille fald tilskrives det gode vejr, og programmets share er da også steget markant fra 45 til 53. fin