Danske Banks realkredit-division – Realkredit Danmark – har forbedret sig siden sidste år, viser det netop offentliggjort kvartalsregnskab.

I alt er Realkredit Danmarks indtægter steget med 224 mio. kr. fra 424 mio. kr. i første kvartal 2012 til 648 mio. kr. i dette års første kvartal.

Siden sidste år er indtægterne steget til 1.511 mio. kr. mod 1.177 mio. kr. i første kvartal 2012. Samtidig er omkostningerne reduceret med 15 pct.

– Den forretningsmæssige udvikling er tilfredsstillende, og det er glædeligt at se en begyndende effekt af de incitamenter, vi har givet kunderne til at vælge lån med afdrag og mindre hyppig refinansiering,” skriver adm. direktør Carsten Nøddebo i pressemeddelelse i forbindelse med regnskabet.

I alt har kunder med lån for ca. 17 mia. kr skiftet de et-årige flekslån ud med lån med længere løbetid – typisk de tre- og femårige flekslån – såkaldte F3 og F5-lån.

Børsen