Endnu et bureau har måttet sige farvel til en række medarbejdere.
Denne gang var det hos århusianske Recommended, hovederne rullede – otte i alt. Det skriver bureaubiz.dk.
Administrerende direktør Jørgen Blauert beskriver fyringerne som en nødvendig tilpasning.
– Kunderne kigger på deres budgetter og har fokus på priserne. De vil have mere effektivitet og mere effekt, siger han.
Jørgen Blauert fortæller også, at der på bureauet i en periode har været dobbelt bemanding i en periode, og at det også har været en del af beslutningsgrundlaget.
For to uger siden fyrede Recommended to partnere i skikkelse af kommerciel direktør Carsten Skakkebæk og kontaktdirektør Allan Bartram.
Jørgen Blauert begrundede fyringerne med manglende resultater.
I sidste uge var det på Århus’ andet store bureau, Envision, den var gal, og 11 medarbejdere
mistede deres arbejde.