Det ER jul. Og således begynder sæsonen for julekampagner og andet godt. Hos Red Barnet har de i samarbejde med vores tids Jørgen Clevin, Shane Brox, skabt en ”byg selv”-julekalender til erhvervslivet bestående af 24 små pakker med ”dingenoter og dimsedutter”, der kan bruges til at sammensætte ”en forunderlig verden”, som organisationen skriver i en pressemeddelelse.
Ideen er, at virksomhedernes forskellige afdelinger skal sætte sig sammen og bygge og tænke kreativt.
– I mange år har vi skulle tænke ud af boksen. Men der hvor kreativitet og på sigt innovation opstår, er på kanten af boksen. Den kant mellem faggrupper, viden og brancher. Brug julepakkekalenderen som værktøj til nytænkning og samarbejde på tværs i organisationen og ikke mindst, som midlet til at skabe en bedre verden for udsatte børn, siger Red Barnets ambassadør, Christian Stadil, ejer af sportstøjvirksomheden Hummel.
Virksomheder kan sende et billede af deres byggerier til Red Barnet og deltage i konkurrencen om et foredrag med Christian Stadil og Lene Tangaard, professor i kreativitet. Læs meget mere på
Red Barnets hjemmeside.