Flyv ikke højere end vingerne bær. Sådan lyder en talemåde, og det er måske en sætning, som Red Bull fremover bør tage ved lære af? 

Brandet som er kendt for at give alting vinger, har fået ørerne i maskinen hos det britiske Advertising Standards Authority (ASA) – groft sagt Englands pendant til den danske forbrugerombudsmand – for at benytte Titanics skæbnesvangre forlis som omdrejningspunkt for en af brandets nye kampagner

Den omtalte animerede reklamefilm blev tidligere på året lanceret i Tyskland, men filmen har åbenbart været for hård kost for det britiske publikum, idet den britiske reklame-vagthund, ASA har modtaget adskillige klager over, at Red Bull ”joker” med en tragedie, som kostede 1.500 mennesker livet.

Fortællingen går på, at et skib, som viser sig at være selveste Titanic, er ved at blive lastet – ikke med champagne, men med Red Bull.

Og kort fortalt beordrer skibets kaptajn pålæsningen stoppet, for som han siger: ”Hvem har brug for vinger på et skib”, hvorefter skibets navn bliver afsløret bag en Red Bull-kasse og skibets kaptajn ytrer, at det er da de dummeste, han nogensinde har hørt.

Er det lige groft nok? Se filmen i toppen af artiklen og bedøm selv.