I nat løftede mediemogulen Rupert Murdoch sløret for verdens første dagblad, der fra bunden er konstrueret til Apples iPad.
The Daily er et miks af journalistiske tekster, fotografier, lyd, video, grafik, touch-funktioner og data i real-tid samt feeds til sociale tjenester.
– News Corp. (Murdochs mediekonglemorat red.) redefinerer nyhedsoplevelsen med The Daily. Vi mener, dagbladet er fantastisk, og iPad brugere vil virkelig tage godt imod det, spår Steve Jobs, CEO fra Apple.
Den papirløse avis kræver hverken trykpresser eller et omfattende distributionsnet, så prisen lander på overkommelige 99 cents om ugen, eller 40 dollars om året.
– The Daily lanceres på et tidspunkt, hvor nye landevindinger inden for teknologi forandrer jobbet for den moderne redaktør, siger The Daily’s chefredaktør Jesse Angelo.
– Disse landevindinger giver os mulighed for at fortælle historier på nye måder. Vi har tænkt os at udnytte alle disse muligheder og gøre The Daily til den nye stemme i en ny æra, fortsætter han.
Hver dag vil The Daily fylde 100 sider med historier om sport, gossip og kendisstof, holdninger, kunst samt applikationer og spil.
– Kort fortalt, så tror vi, at The Daily bliver en rollemodel for, hvordan historier bliver fortalt og forbrugt i den digitale tidsalder, siger Rupert Murdoch.
Begejstrede annoncører
The Daily forandrer også den måde, hvorpå markedsføring bliver vist og forbrugt i en nyhedspublikation. Helsideannoncer er interaktive, kan skræddersyes den enkeltes ønsker og tilbyder annoncører et omfattende miks af branding og direkte svar-muligheder.
Blandt annoncørerne i det første eksemplar er HBO, Macy’s, Paramount, Pepsi Max, Range Rover, Verizon og Virgin Atlantic Airways. Desuden rummer dagbladet en forfilm for Johnny Depps nye film”Rango”.
– Vi er optimistiske med hensyn til tablets og iPads i særdeleshed. Få teknologier er brudt igennem på så kort tid, og færre teknologier gør os bedre i stand til at få kontakt med forbrugerne, siger Shiv Singh, der står i spidsen for Pepsi’s digtiale markedsføring til Adage.
Annoncering på The Daily vil hjælpe annoncører med at forstå, hvad der virker på tablets, såsom iPads, spår Young & Rubicams bestyrelsesformand, Hamish McLennan, der har to kunder med i The Daily, Land Rover og Virgin Atlantic.
– Vi tror på begrebet indholdsmobilitet, og jeg tror, at denne platform er et vindue, der giver os mulighed for at se, hvordan kommunikationsrevolutionen vil påvirke reklameverdenen, siger han til Adage.
Se en video om iPad-dagbladet her:
/embed>/embed>/embed>