Selskabsskatten kan blive sænket allerede i finanslovsforhandlingerne i dette efterår. De konservative og Liberal Alliance presser på. DF afviser ikke, men kræver klar finansiering. Samtidig med at regeringen i går fremlagde et underskud på næsten 80 milliarder kroner på de offentlige finanser, åbner regeringstoppen og Dansk Folkeparti muligheden for, at næste års finanslov vil indeholde skattelettelser, skriver Politiken. Den konservative partiformand Lene Espersen, gør det således klart, at skattelettelser vil have højeste prioritet i den kommende tid.
– Det er afgørende for de konservative, at efteråret og foråret kommer til at handle om, hvordan vi skaffer arbejdspladser og vækst igen. Derfor er det en mærkesag for os at sænke skatter, for det kan forbedre konkurrenceevnen, siger Lene Espersen til Politiken og kalder det en “hovedprioritet”, at selskabsskatten sænkes.
Politiken side 1.