Den nye skattereform, der sænker skatten på arbejde er endnu ikke trådt i kraft, men allerede nu varsler skatteminister Thor Möger Pedersen, at en skattestigning kan være på vej for alle danskere. Det skriver dagbladet Børsen.
Det drejer sig om bundskatten på 4,64 procent, som regeringen vil hæve til 4,94 procent. Det sker for at kompensere for fjernelsen af de udskældte fedt- og sukkerafgifter. Afgifter er blevet beskyldt for at koste arbejdspladser og øge grænsehandlen i Tyskland.
– Vi har tidligere forslået at hæve bundskatten, det er stadig en mulighed. Men vi er parate til at drøfte finansieringen med de partier, der er villige til at tage ansvar for at fjerne fedt- og sukkerafgiften,” siger skatteministeren til Børsen.
Ministeren vil dog have en socialt afbalanceret finansiering for afgifterne, og så længe den ikke er på plads, optræder afgifterne stadig i næste års finanslov.
Børsen