Mens andre banker lider i en tid med økonomisk krise, så styrer landets næststørste bank, Nordea, tilsyneladende uden om alle problemerne.
Det skriver epn.dk
Banken opnåede i 2012 sit bedste resultat nogensinde med et ordinært resultat på 4,12 mia. euro svarende til 30,7 mia. kr. Det overgår regnskabsbraget fra 2007, da resultatet før skat nåede 3,9 mia. euro, inden finanskrisen for alvor satte ind.
– I 2012 havde vi flere kunder, mere kapital og højere lønsomhed end nogensinde før. Vi er foran planen, der blev iværksat i 2011. Dermed har vi lagt fundamentet for at skabe fremtiden for Nordea med tættere kunderelationer, uændrede omkostninger og øget egenkapitalforrentning, siger koncernchef Christian Clausen i en kommentar til epn.dk
Epn.dk