Den nye rektor på CBS, svenske Johan Roos, får travlt på sit nye job. Han skal nemlig rydde op efter sin forgænger Finn Junge-Jensen, der overskred sit 2009-budget med godt 18 mio. kr. Bestyrelsen for en af landets fornemste erhvervsskole fandt for sent ud af, at CBS under Finn Junges ledelse var uden ordentlig økonomisk styring, men da bestyrelsen opdagede miseren, satte den Ernst & Young til at kulegrave økonomien.
– Jeg har beklaget og sagt undskyld, for jeg er meget ked af det, der er sket, siger Finn Junge-Jensen, der erkender, at han ganske enkelt ikke har været dygtig til at høje øje med de akkumulerede udgifter, der samlede sig i hans seneste år som øverste leder.
Jyllands-Posten Erhverv side 6-7.