Den norske detailgigant Reitangruppen har planer om at fordoble sin markedsandel i Danmark. På nuværende tidspunkt har de norske ejere bag 7-Eleven, Rema1000 og Edeka ca. 10 pct. af dagligvaremarkedet og 20 pct. af kioskmarkedet, men allerede i det kommende år vil antallet af 7-Eleven butikker stige fra 67 til mindst 139. Det skyldes en aftale med Shell om at drive kioskerne på 64 tidligere YX-stationer landet over samt rettighederne til at drive otte DSB-kiosker på kystbanen. Rema 1000 derimod skal blive større gennem organisk vækst.
Berlingske Business s4