En af danskernes foretrukne rejsebogserie udkommer nu på en ny platform.
I første omgang rejsebøgerne om Paris, Barcelona, London, Berlin, Rom og den engelsksprogede Turen Går Til Copenhagen som brugere af iPhone og iPod Touch kan hente via iTunes.
Sidstnævnte vil være gratis i en introduktionsperiode.
– Vi ønsker at være til stede på alle medieflader, så vi kan inspirere rejsende uanset deres medievalg, siger Søren Sattrup, forlagschef på Politikens Rejsebøger.
Han mener, at iPhones brede appel og den udvikling som Turen Går Til har gennemgået de sidste tre år betyder, at partnerne klæder hinanden godt.
Den nye platform betyder, at der foruden den samlede guidebog også er inkorporeret klikbare kort, adgang til Youtube og Google Maps.
Turen Går Til er ifølge forlaget Skandinaviens største og ældste rejsebogsserie med mere end én million danske brugere.