Internettets mange muligheder har åbnet øjnene på rejseannoncørerne, der er begyndt at udnytte nye platforme inden for web 2.0 som Youtube og andre sociale medier.
Det viser en ny undersøgelse, der ifølge VisitDenmark er gengivet i OnlineMediaDaily.
Udviklingen tager også fart uden for USA. Tourism New Zealand lancerede i september en ny kampagne, der skulle skabe interesse om landet som feriedestination.
Derfor brugte organisationen en stor del af budgettet på en branded Youtube-kanal. Den blev tilpasset og gav brugerne mulighed for at dele deres egne billeder af landet.
Den oprindelige video blev set mere end 810.000 gange, gav 1200 kommentarer og skabte en hype omkring projektet.
Internettet ser ud til at blive annoncørernes nye hjemmebane, men det er stadig et åbent spørgsmål, hvor langt og hvor hurtigt udviklingen går, mener VisitDenmark.
sd