Den danskfødte rejsesøgemaskine Momondo lancerer nu en international “case competition” for studerende, der skal samle unge reklametalenter fra hele verden for at skabe nye ideer.
Her kan de unge talenter eksempelvis vinde en Master Class, 5.000 EUR og mulighed for at netværke med andre marketingprofessionelle på globalt plan.
Målet er at ramme marketing- og businessstuderende, som ønsker at bevise deres kreative evner i en international arena.
Studerende som deltager får til opgave at vise, hvordan de vil vækste Momondo-brandet i deres lokale marked, og de skal i hold à to udvikle en marketing-strategi.
Når de studerende tilmelder sig konkurrencen, Travellenge, kommer de til at konkurrere med studerende fra 16 lande. Vinderholdet fra hvert land går videre til den internationale finale, som afholdes i Momondos hovedkvarter i København.
Internationalt netværk
Her får de studerende mulighed for at dele viden og idéer, og de får chancen for at netværke med de andre nationale vindere fra alle deltagerlandene.
Holdet, der vinder den internationale konkurrence får førstepræmien på 5.000 EUR, mens alle 16 vindere af de deltagende landes lokale konkurrencer får et to-nætters ophold i København med rejseudgifter betalt (hotel og fly).
Derudover inviteres alle de 16 nationale vindere til at deltage i en såkaldt ”e -travel Master Class,” der bliver afholdt af førende eksperter indenfor digital markedsføring, blandt andet fra Google.
Deltagere kan komme i kontakt med andre studerende og Momondo på Facebook, Google+ og LinkedIn.
Læs mere her.