Rejsebureauet Kuoni har gennem en forbrugerundersøgelse fundet ud af, at mange danskere ikke mener, at et traditionelt rejsekatalog giver det ønskede udbytte.
– Så hvis kunderne ikke ønsker det traditionelle katalog, skal de ikke have det, siger Glenn Bisgaard, salgs- og produktionsdirektør hos Kuoni, til www.takeoff.dk.
Første eksemplar af den nye rejseavis er netop udkommet.
Den kombinerer nye rundrejser og gamle rejsemål set med nye briller. Rejseledere, turister og kendte danskere skal krydre artiklerne. Avisen skal udkomme seks gange årligt og sendes til Kuonis turister og andre interesserede.

sd