816.000 gange har rejsende i metro, tog, og busser fået en bøde i år, fordi de har glemt at tjekke ud med deres rejsekort. Hertil kommer et uvist antal rejsende, der har fået bøde for at glemme at tjekke ind igen, når de skifter fra eksempelvis tog til metro.
Det skriver Ekstra Bladet mandag.
Tallet svarer til, at 2.607 rejsende dagligt fra 1. januar til 9. november i år har fået udstukket Rejsekortets såkaldte dummebøde på 50 kroner, og det har indtil videre givet trafikselskaberne 40,8 millioner kroner i kassen.
Hos Forbrugerrådet mener man, at antallet af bøder er vink med en togvogn om, at rejsekortsystemet langt fra fungerer optimalt:
Direktør i Rejsekort A/S Bjørn Wahlsten kan godt forstå, at nogle rejsende er frustreret over at få bøder for deres glemsomhed.
I 2013 blev der samlet givet 614.000 bøder for at glemme at tjekke ud med rejsekortet.
Transportminister Magnus Heunicke (S) og direktøren for Rejsekort A/S Bjørn Wahlsten er indkaldt til et møde i transportudvalget 2. december, hvor de skal redegøre for problemerne med rejsekortet.
/ritzau/