Det norske Reklame for Alvor har eksisteret siden 1990, og har kørt med den samme succes som Reklame for Alvor i Danmark. Men dette års afsender, Kirkens Bymisjon, er mere end skuffet over resultatet.
Årets vinder af det norske Reklame for Alvor, Kirkens Bymisjon, er godt utilfredse med starten på Reklame for Alvor-kampagnen, som fandt sted tidligt på året. Skuffelsen skyldes en manglende koncentration i kampagnen, der ikke blev som lovet. Kampagnen har været synlig på tv og i biograferne, men den har næsten ikke været vist i dagspressen, noget, som ifølge Kirkens Bymisjon, skulle have været hovedkanalen for eksponeringen.
Folkene bag kampagnen ”ingen er bar det du ser”, er også skuffede over det dårlige medietryk og mener, at Kirkens Bymisjon ikke har fået det, de er blevet lovet, og dermed er blevet ført bag lyset.
Ifølge styringsgruppen, der står bag Reklame for Alvor i Norge, bliver proceduren nu lavet om. Hvor det tidligere var en person fra reklamebureauet, der stod bag mediestyringen, har man nu allieret sig med mediebureauet OMD i Norge, der med de fremtidige Reklame for Alvor vindere, skal skaffe og styre kontakten med medierne.
Hos Kirkens Bymisjon har man dog ikke spekuleret på at få kompensation for dårlig opfølgning. Men man ville dog havde været glade for at få et halvt år mere. pia