En lettere afklædt nonne, sygeplejerske, stuepige og sekretær – alle i færd med at snuse til et par herreunderbukser – var i efteråret 2007 at finde på en række reklamer fra undertøjsproducenten JBS.
Det var for galt, mente danskerne, og Forbrugerombudsmanden endte med at dømme reklamerne ude.
Ikke kun på grund af de seksuelle undertoner, men lige så meget fordi ”eksponeringen af fagene i den pågældende reklames univers kan medvirke til at vanskeliggøre kvindernes daglige arbejde med at nedbryde de kønsmæssige barrierer.”
Men hvor går grænserne – og har de flyttet sig?
Det er netop det spørgsmål, Forbrugerombudsmanden nu vil have set nærmere på – for hvad der var i strid med god markedsføringsskik for 17 år siden, er det måske ikke længere i dag.
Arbejdsgruppen kan ifølge kommissoriet også vælge at se nærmere på alkoholreklamer på området, samt seksuelle undertoner og nøgenhed i reklamer, der er målrettet børn og unge, hedder det i Forbrugerombudsmandens notat.
I arbejdsgruppen sidder repræsentanter for blandt andre DRRB, Dansk Annoncørforening, Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, Dansk Kvindesamfund, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Radio- og TV-nævnet.
Arbejdsgruppens kommissorium kan ses
her.
De eksisterende retningslinjer, som altså er fra 1993, kan ses
her.