Et nyt samarbejde mellem TDC Mobil og Microsofts hotmail-service gør det muligt at få sine hotmails videresendt til mobiltelefonen mod at betale 1 kr. pr. stk. Men eftersom Microsofts hotmail-service med sine 100 millioner brugere er mål nummer et for reklamemails, også kaldet spam, på nettet, kan det blive en smådyr affære for TDC-kunderne.
TDC vil nu gøre mere for at oplyse forbrugerne om, hvordan de skal beskytte sig mod spam, oplyser markedsdirektør Morten Falkenberg, TDC Mobil til Berlingske Tidende. Og TDC Mobil har fra starten sat en øvre grænse på 100 mail-beskeder svarende til 100 kr. om måneden.