Reklame for Alvor-juryen var fuldstændig enig. AdPeoples kampagne-forslag for Livslinien var suverænt det bedste. Ærligt, overraskende, hjerteskærende og modigt. AdPeoples kampagne er bl.a. bygget over rigtige selvmordsbreve, hvor autenticiteten af budskabet ikke kan anfægtes.
– Hudløst ærligt, sagde et af jury-medlemmerne Nicolai Stahl, kreativ direktør hos Hjaltelin Stahl & Co. ”Rigtige selvmordsbreve er i en meget trist forstand ærlig kommunikation. Og somme tider er den enkle kommunikations-løsning også den rigtigste. AdPeoples løsning var bedst, selv om jeg også mener, at UncleGreys løsning var tæt på at være en vinder.
Et andet jury-medlem, Anne Glad, partner i Sunrise, siger:
– Man kan sige om vinderkampagnen, at den rører dybt. Ikke mindst fordi, der er tale om autentiske selvmordsbreve. Vinderkampagnen fra AdPeople er måske ikke den enkleste løsning, men den er klart den mest relevante. Her er ingen formildende humor eller symbolsprog. Der bliver talt i øjenhøjde, og det er svært at komme uden om brevene. De vil læses. Desuden har kampagnen en fuldstændig fantastisk guerilla-ide, nemlig breve i Metroen.
Juryen var i øvrigt enig om: ”Opgaven er at aftabuisere dét at ringe til Livslinjen. Her går flere af de øvrige indsendte forslag lidt forkert i byen.” Samtidig undrer juryen sig over, at så få indsendte bidrag brugte sociale medier som kanaler for budskaberne. Ikke mindst hvis man vil forhindre at unge (drenge) begår selvmord, kunne de nye medier have fået en mere fremtrædende plads.
Blandt de 23 indsendte arbejder valgte juryen at shortliste følgende:
Kampagne, bureau, team
”Åbn op og tal ud”, Adtomic, Morten Grubak og Benjamin Bang.
”Selvmordsbrev”´, AdPeople, Søren Møller og Jonathon Taylor.
”Den næstsidste udvej”, Fireball, Anthony Aconis, Liselotte Lund Rasmussen, Sille Børgesen, Tine Helgers, Simon Larsen og Pernille Due.
”Her kan du sige det, der ikke kan siges”´, UncleGrey, Rune Dueholm, Louise Balle og Linea Møller.
”Ord mod selvmord”, We Love People, Alexandra Mourier, Bodil Richardt, Susi Engel, Emil Wilk, Sandra Shriver og Erik Rodin.
Det var følgende jury, der voterede:
• Nicolai Stahl, kreativ direktør, Hjaltelin Stahl & Co.
• Sune Bang, adm. direktør, Kommunikationsbureauet København.
• Frederik Preisler, partner, Mensch.
• Anne Glad. partner, Sunrise.
• Hanne Schmidt, kreativ direktør, Public.
• Birthe Nielsen, freelance tekstforfatter.
• Line Maria Kristoffersen, freelance tekstforfatter.
• Michael Raffnsøe, adm. direktør, Huset Markedsføring.
• Thomas Bertelsen, adm. direktør OMD.
• Bjørn Karsholt, adm. direktør DRRB.
• Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet, formand for Selskab for
Mænds Sundhed og formand for Tænketanken VM-Viden om mænd.
Det er Susanne Lund, partner hos Bates Y&R, der har skrevet briefingen. Huset Markedsføring står bag Reklame for Alvor. Der er foreløbig indsamlet godt fem millioner kroner via sponsorer til mediaspendingen, så Livslinien ikke får udgifter til kampagnen.