Ja, han står frit i luften. En nydelig påklædt mand. Glad, smilende og uden en fod på jorden.

Opsigtsvækkende og måske effektiv kommunikation, da der er tale om en reklamekampagne for skomærket Rockport, hvis seneste produkt “truWALKzero” netop er landet på de amerikanske skohylder, skriver ekstrabladet.dk.

Det er performancekunstneren Johan Lorbeer, der står bag den svævende installation, og det er selvsamme kunstner, som lægger krop til den svævende mand.

Selskabet oplyser, at de har brugt årevis på at udvikle skoen, ”som får dig til at føle, at du går i luften”.