Efteråret er sæson for finanslovs-forhandlinger – og igennem de senere år også sæson for spekulationer om en afgift på hustandsomdelte tryksager. Ifølge Børsen spøger reklameafgiften således igen, hvilket den også gjorde i 1999 og 2000.
Avisen bygger sine spekulationer på, at Venstre og Konservative denne gang kommer til at spille en mindre rolle, mens Kristeligt Folkeparti kan komme til at spille en nøglerolle. Partiet vil meget gerne have en reklameafgift.
Efter forhandlingerne i 1999 blev der lavet en embedsmands-rapport, som viste, at en reklameafgift ville medføre betydeligt administrativt bøvl, konkurrenceforvridning og manglende kontrolmuligheder, og derfor siger juridisk direktør Kim Munch Lendal, Dansk Handel & Service, at han har svært ved at tro, at regeringen vil indføre en reklameafgift. fin