Dianas død fik i ikke kun pressefotograferne og boulevardpressen på hælene. Også reklameverdenen måtte reagere prompte. I praksis betød det først og fremmest, at en hel række planlagte kampagner blev taget af plakaten. Lørdag, hvor begravelsen fandt sted var ganske og aldeles reklame“fri“. Men hertil kom, at kanaler som f.eks. ITV prompte trak en lang række reklamer væk, nemlig sådanne der handlede om (hurtigt-kørende) biler, forsikringer, fotografiapparater, sundhedsvæsenenet, aviser og alkohol. Samtidig blev alle øvrige reklamespots set igennem og checket, således at de ikke kunne støde seerne.
Interessant nok skete disse tilbagetrækninger i fuld forståelse med kunder såvel som bureauer. Også her var der en udbredt angst for at støde nogen gennem et ilde gennemtænkt reklamefremstød. Eksempler på kampagner, der blev trukket var film fra Sony, der viste en dramatisk biljagt, en film der skulle lancere et nyt ungdomsmagasin, og som tog udgangspunkt i dødscenen fra Romeo og Julia samt en kampagne for weightwatchers sponseret af Fergie, hertuginden af York. I kampagnen lod Fergie sig citere for at sige at “Det sværeste er at gå på kur. Endnu sværere end at undslippe en paparazzi“!
Det er nu branchens problem at afgøre, hvornår man igen kan reklamere på sædvanlig vis. Svaret herpå er formentlig, at der vil gå en rum tid. Folkestemningen var så oppisket, at det formentlig kan tage måneder før en kampagne med en hurtigkørende bil ikke vil få negative følger.
Mens reklamebranchen dukkede sig lykkedes det imidlertid medierne at score guld på begivenheden. Samtlige aviser og magasiner kunne notere en ganske betragtelig oplagsfremgang. The Sun i England menes således at have solgt en million flere aviser om mandagen. De øvrige store aviser trykte ca. 50% flere end de plejer i dagene umiddelbart efter ulykken..
Samtidig lykkedes det den virkelige grove del af den gule presse at få listet befolkningens følelsesudladninger i en anden retning end den, man kunne have forventet lå lige for. I timerne og dagene efter ulykken stod de ganske vist selv for skud. Adskillige journalister og fotografer måtte da også opleve den tort at blive såvel verbalt som korporligt angrebet, når de forsøgte at beskrive blomsterhavet og de sørgende folkemasser. Onsdag lykkedes det imidlertid aviserne at vende massernes blik mod det engelske kongehus. Gennem en strategisk velanbragt kampagne fik bladene vendt blikket væk fra sig selv og over mod den iskolde herskerinde og hendes ondskabsfulde familie: The Windsors.
Som en velanbragt pr-kampagne bør denne historie gå over i samlingen af standardcases på journalistskoler verden over. Ganske enkelt en af de mest elegante, skønt uhyggelige, eksempler i nyere tid, på pressens magt.

NYE MEDIER
Ellers taler branchen for tiden om de muligheder, der ligger i at anvende helt nye medier, pt. især såkaldte Virtual Ads. På sæt og vis er der selvfølgelig intet nyt i det. Hvem husker ikke fra sin skoletid billedet af den to meter høje Auken, der blev “forkortet“, dvs. retoucheret så han var lavere end Nordkoreas Kim Il Sung. Den digitaliserede manipulation med film har imidlertid nu givet anledning til, at kreative verden over overvejer muligheden af f.eks. lade et digitalt logo “svæve“ inden i fodboldmålet under straffespark. Eller forskellige nye udgaver af tidligere spillefilm med sponsorernes produkter klistret ind – f.eks. i videoudgaven. En af fordelene for producenter er også, at de den vej rundt kan omgå reglerne om f.eks. spiritus og cigaretreklamer. I Frankrig er det eksempelvis forbudt at reklamere for alkohol på banderne på et fodboldstadium. Sponsorer kan alligevel stadig have glæde af at købe sig reklameplads – nemlig som digitale tilføjelser på fjernsynets sportsudsendelser. Og ydermere kan de købe sig muligheden for at føje reklamer ind for “lokale“ produkter. Eksempelvis kan Carlsberg lade sit logo være forskelligtartet udformet afhængigt af om kampen sendes på kinesisk, arabisk eller dansk fjernsyn.
Teknikken åbner dog især mulighed for, at bureauer og kampagner kan opnå præcis den “exposure“, der er allermest eftertragtet, nemlig den, der er placeret midt i det journalistiske stof. Så kan seeren jo ikke zappe væk!
Der er imidlertid tale om et tveægget sværd. Forbrugerorganisationer kan jo også ad lovgivningsmæssig vej kræve, at indføjede produktpromoveringer, f.eks. i spillefilm kan fjernes ad digital vej. Omtrent på samme måde som såkaldte f… ord fjernes fra amerikanske serier, når de sendes på prime time. Hvad hjælper det imidlertid når en film som f.eks. “det femte element“ i så fald bliver næsten usynlig.

NYE HISTORIER
Hvem følger ikke åndeløst med i sagaen om KIM og den forsvundne kartoffel? Genren er imidlertid slet ikke ny. Allerede i slutningen af 70erne lavede Suzuki en kampagne, hvor de fortalte om Lemmy den Store, der var gartner, kaninopdrætter og mortorcykelekspert siden 1934. Sammen med direktør Bob F. der var leder af en koncern i midtvejskrise og kvindesagskvinden Elsa, der havde det sorte bælte i karate, var det hans opgave at foretage en testkørsel gennem Europa. I helsides annoncer fulgte nu beretningen om denne “Olsenbande“ og dens færd, komplet med testresultater og rapporter fra de tre’s indbyrdes skænderier. Denne episke reklame var den første af sin art og har mærkværdigvis ikke givet anledning til mange plagiater. At genren virker er der imidlertid ikke tvivl om.
Senest har det medført, at Reebok og Boots begge har ladet producere to fem-minutters kortfilm, som de har indregistreret – ikke som reklamer – men som kortfilm. Fra starten forhandlede producenterne med TV-stationer for at sikre sig, at filmene også ville blive vist som bona fide film, og ikke reklamer. Filmene er produceret af henholdsvis Lowe og St. Luke.
Alt i alt eksempler på omfattende brancheglidninger, der nok skal give forbrugerombudsmanden grå hår i hovedet.
Smånyt
* I Tyskland lægger flere og flere autoblade deres tekniske informationer ind på nettet, hvor læserne så kan hente testresultater m.v. Til gengæld fylder de deres “rigtige“ blad med følelsesfulde reportager, hvis hensigt det er at vinde læsere blandt dem, hvis hang er til “et lystbetonet mobilt liv“. Fokus flytter sig derfor også væk fra biler og over på alt lige fra både til motorcykler. Et eksempel på det nye blad er Autoforum, der udgives af Springer Verlag.

* Livsstilsmagasiner for mænd har en meget svingende succesrate. Gamle kendinge som f.eks. The Face og Arena har således måttet notere sig en tilbagegang på mellem 4 og 18%, GQ holdt lige skansen, mens til gengæld FHM har kunnet notere sig en fremgang på næsten 180% i løbet af det forgangne år. I følge analytikere skyldes det bladets mindre avantgardekarakter end 80ernes hippe homosexuelle eller androgyne blade. FHM viger således ikke tilbage for at kredse om biler, babser og boose. Ellers forlyder det fra branchen, at jagten på den kloge og veluddannede kvinde i begyndelsen af 30erne er gået ind. Hun er det næste offer for magasinbladenes strategiske initiativer.

* The European er relanceret som et internationalt tabloidmedie, hvis fornemste læsergruppe skal være den velhavende forretningsmand og kvinde. Især det sidste siges at interessere. Der er nemlig ikke mange kvinder, der finder Financial Times tilstrækkeligt appellerende.