I en artikel i Berlingske Tidende i dag, der opsummerer den seneste tids udvikling i reklamebranchen, forudser DRRB-formand Søren Kyllebæk, at krisen fortsætter.
Artiklen bygger bl.a. på opgørelsen fra Reklameforums annoncebarometer. Avisen har dog haft det svært med tallene. I artiklen opgøres 2. halvårs reklameforbrug til at være blevet halveret fra 2,6 mia. kr. De rigtige tal er, at reklameforbruget i 2. halvår faldt fra 2,56 til 2,23 mia. kr.
Søren Kyllebæk tror ikke det vender før i løbet af årets sidste tre måneder, men håber dog, at året i alt kan gå så godt, at den samlede branche kommer ud af det med nulvækst.
– Reklamebureauerne er de første til at mærke det, når der kommer en krise, siger han bl.a. til Berlingske.