Der er kommet kamp om retten til ordet Yellow i den danske markedsføringsbranchen, idet Yellow Advertisings advokat har rettet henvendelse til den århusianske tænketank Yellow Cock.
Yellow Advertising påberåber sig ret til brugen af ordet ”Yellow” indenfor reklamebranchen og henviser til både Markedsførings– og Varemærkeloven.
Hos Yellow Cock er forundrede over henvendelsen
– I bund og grund er det jo et spørgsmål om at vælge sine kampe. Vi bruger vores energi på at være kreative af lyst og på kommando, mens Yellow Advertising tilsyneladende hellere vil stå stejlt på almenkendte bogstavkombinationer, udtaler Stine Szlavik fra Yellow Cock i en pressemeddelelse.
– De har følt sig truet af os, og derfor har de reageret, som de har gjort. Vi føler os modsat ikke truede af Yellow Advertising, og derfor vælger vi at trække på smilebåndet i stedet for at trække nogen i retten. Men sådan er vi jo så forskellige.
Bolden er nu sendt tilbage til Yellow Advertising, idet Yellow Cock har meddelt modpartens advokat, at de på ingen måde er enige i indsigelsen om retten til brugen af ordet ”Yellow” i markedsføringssammenhænge.
ac