Welovepeople så dagens lys i et af reklamebranchens værste år, 2009.
Og siden er det gået godt.
Det skriver Berlingske Business.
– Vi ville lave post-recessionsbureauet. Der skete et eller andet under krisen – pludselig handlede det ikke længere om den dyreste Weber-grill eller den største fladskærm. Vi så, at folk ville begynde at forbruge på en anden måde, og det ville vi med på, siger Pernille Simmelkiær, administrerende direktør i Welovepeople, til Berlingske Business.
I dag er virksomheden vokset til 60 medarbejdere og er blandt de reklame- og kommunikationsbureauer, der klarer sig bedst.
– Vi har ligget med en gennemsnitlig vækst på 20 procent og i år 30 procent. Så også på den front går vi lidt mod strømmen, og det er jeg selvfølgelig stolt af, siger Pernille Simmelkiær til avisen.
Berlingske Business