Dommerkomitéen har tænkt, voteret og talt. Og de har peget på de nominerede til kom-pris’o9 – årets kommunikationspris som uddeles af Dansk Kommunikationsforening.
Det er 10. gang prisen uddeles, og målet er fortsat at skabe opmærksomhed om den gode professionelle kommunikation og at sætte standarder for branchen, når det kommet til såvel indsigt som dokumenterbar effekt.
Og der er indtil flere reklamebureauer med i opløbet om priserne.
Det drejer sig om Grey København, Sylvester Hvid & Co og det noget mindre og markant yngre Tejlmann & Co.
Kommunikationsprisen uddeles i to forskellige kategorier:
I kategorien ”Regionalt/lokalt kommunikationsprojekt” er de nominerede:

  • Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
    Blodtrykskampagne
    Bureau: Advice
  • Lejerbo
    Færre fjel og manglr
    Bureau: Rambøll
  • Nordea Liv & Pension
    Sundhedsprogram i Nordea Liv & Pension
    Ny brug af kommunikationsmidler i vores kommunikation af ’Sund hverdag’

I kategorien ”Landsdækkende kommunikationsprojekt” er de nominerede

  • Danmarks Naturfredningsforening
    Affaldskampagne – en landsdækkende affaldsindsamling
    Bureau: Grey København
  • Direktoratet for Kriminalforsorgen
    Folk af rette støbning – rekrutteringskampagne for Kriminalforsorgen
    Bureau: Sylvester Hvid & Co
  • Miljøstyrelsen/Miljøministeriet
    Hudallergi – en partner for livet
    Bureau: Tejlmann & Co

Deltagerne på kom-dag’o9 i november, får mulighed for at stemme på de forskellige projekter, og der vil blive fundet en vinder, som blandt andet på overbevisende facon lever op til Dansk Kommunikationsforenings
fem kriterier for professionel kommunikation.
Du kan læse mere om de nominerede projekter på
kom-dag.dk.