Det var en stærk oplevelse af være i Cannes som film-jurymedlem, fortæller Anne Sophie Leise-Hansen, senior Art Director hos Zupa.
– Det var en meget stærk oplevelse. Det kunne jeg godt ønske, at alle, der arbejder med reklamefilm prøver én gang i livet, siger hun selv efter 10 dages intensiv film-kigning først via iPad’en hjemme og til sidst under selve festivalen i Cannes.
Kan du beskrive en stemning i juryen?
– Glad, interesseret, åben og med stor omhyggelighed. Måske bedst illustreret ved, at vi ikke brugte tid på at kritisere indsendelser. Fejl-finding er let og ikke konstruktiv, men vi brugte tværtimod tiden på at analysere det gode arbejde, de rigtige seværdige film.
Forklar?
– Ofte oplever man, når man diskuterer kollegers arbejde, at der kan være en tendens til at kritisere. Men juryformanden Tor Myhren var usædvanlig klar i spyttet. Det der ikke virker, smider vi ud med det samme. Vi skal bruge kræfterne på at finde ud af, hvorfor filmen virker som film.
Og dermed mente han?
– Forenklet kan man sige, at film er en disciplin, nærmest en kunstart i sig selv. Hvis en film er med til at skabe opmærksomhed om et positivt formål, risikerer man at blive forført. Så selv om ”the Purpose” bag filmen er smukt, behøver selve filmen ikke fortjene metal.
Du siger selv Purpose?
– Der var jo mange film, der var knyttet til gode formål, Purpose-Marketing. Det kan på den ene side bekymre, når brands hægter sig på et issue, et formål der er smukt og godt, men hvor man kan være lidt tvivlende over for seriøsiteten.
– På den anden side er et Purpose, der rækker ud over top- og bundlinje, men som ikke ignorerer forretningen, noget vi vil se meget af i fremtiden. Det er jo slået igennem i år. Og det er jo positivt, at brands tænker længere end sig selv i snæver forstand.
Er der noget fagligt – ud over det gode håndværk – du har hæftet dig ved i årets indsendelser?
– Så skal det være, at film i vore dage er en ualmindelig bred disciplin, kald det bare for et værktøj. Dels skal film fungere på tv, men når film anvendes digitalt er det jo et hav af kanaler, filmen også skal fungere på. Det vil gøre det vanskeligere og vanskeligere at bedømme ”neutralt,” hvis ikke man har en juryformand, der insisterer på, at film skal bedømmes som film.
Vi var en del, der syntes det var synd, at Interfloras ”Goth” film fortjente mindst en bronzeløve. Hvad siger du?
– Det synes jeg også, og jeg stemte også på den. Men når den film ikke fik en bronze skyldes det første og fremmest, at bronze-niveauet i år var hysterisk højt. Så ja, den film fortjente hæder, men det gjorde rigtig mange andre også.
Hvad siger du til de to Grand Prix’er?
– Leica-filmen var en fuldstændig ikonisk brand-fortælling. Længere er den ikke. Og Geico GP i onlinefilm forvandlede en pre-roll, man plejer at panik-klikke sig væk fra til en hel film, man virkelig gerne ville se. De to film var unikke og helt fortjente topscorere, slutter Anne Sophie Leise-Hansen, der erkender, at hun skal bruge en god rum tid på at fordøje alle indtryk og indsigterne fra Cannes.
Lidt fakta
Grand Prix’en i tv-kategorien gik til Leica-filmen ”100”, produceret af F/Nazca Saatchi & Saatchi sammen med produktionsselskabet Stink Sao Paolo.
Grand Prix’en i onlinefilm gik til Geico skabt af The Martin Agency og Park Pictures.