Den internationale frisør-kæde GHD, som også er repræsenteret i Danmark, har fået besked på at fjerne sine tv-reklamer fra skærmen. Det skriver hjemmesiden brandrepublic.
Udover ærkebiskoppen af Liverpool har en række britiske borgere indklaget frisørkæden for den britiske reklamevagthund, The Advertising Standards Authority, og her lyder afgørelsen, at reklamefilmene er i strid med god markedsføringsskik og ikke må bringes igen i deres nuværende form.
Filmene viser unge kvinder, som i forskellige situationer sender en bøn til vejrs, i håb om at den eneste ene dukker op på grund af det smukke hår.
I slutningen af alle filmene optræder teksten ”GHD IV thy Will Be Done” med bogstavet “t” udformet som et kors.
The Advertising Standards Authority konkluderede, at de ”erotisk fremstillede, bedende kvinder kombineret med religiøse symboler, herunder sætningen ”thy will be done” og endelig bogstavet ”t” udformet som et kors ville kunne virke stødende – ikke mindst på kristne.”
Og så hjalp det ikke meget, at GHD-kæden fremhæver, at sætningen ”thy will be done” kun er en lille del af Fadervor, og heller ikke at pay-offet ”A new religion for hair” havde været brugt i syv år.
Døm selv
her.
sit