En reklamefilm for læskedrikken Oasis er blevet forbudt i England. Ifølge The Guardian skabte filmen seerstorm, fordi den kvindelige hovedrolleindehaver angiveligt skulle ligne en gravid teenager.
Coca-Cola, der ejer Oasis, hævder, at kvinden er 22 år, og skal forestille at spille én på 20.
Men det engelske ASA, Advertising Standards Authority, holder med de klagende seere, og har derfor forbudt, at filmen vises i sin nuværende udgave.
Om en kommende version er på trapperne, og om pigen, der er blevet gravid med en kaktus-mand med flere pigge, ikke længere fortæller, at hendes mor nu ved, hvordan en solskoldning under fødderne er gået til, vides ikke.
Det er reklamebureauet Mother, der står bag filmen, som findes i flere udgaver.