I USA tjener reklame-, PR- og kommunikations-bureauer hvert år masser af penge på politiske tv-reklamer, men herhjemme må man ikke den slags.
Nye beregninger fra en af dansk erhvervslivs tunge organisationer, Dansk Erhverv, viser, at danske bureauer dermed går glip af en omsætning i omegnen af 97 mio. kr. årligt, fordi ”politikerne holder fast i et oldnordisk forbud mod politiske reklamer på tv”.
Forbuddet mod politiske reklamer er ulogisk, fordi det kun gælder tv-reklamer, lyder det fra Dansk Erhverv i en pressemeddelelse, hvoraf det også fremgår, at erhvervsorganisationen mener, at politiske tv-reklamer kan engagere vælgerne mere i tid med politikerlede og svigtende politisk engagement.
Dertil kommer naturligvis, at det kan bidrage med en tiltrængt vitaminindsprøjtning på det danske marked for tv-reklamer, som ifølge Dansk Erhverv er faldet med ca. fire pct. fra 2010 til 2013.
Forbuddet mod politiske tv-reklamer er bl.a. begrundet i et ønske om at beskytte den demokratiske beslutningsproces og den politiske og offentlige debat mod økonomisk skævvridning ved bl.a. at sikre politisk uafhængighed i tv-dækningen og begrænse den totale sum af penge, der bliver brugt på valgkampagner af partier og interessegrupper.
Eller med andre ord: Man skal ikke kunne købe sig til en valgsejr ved hjælp af flotte og effektive reklamefilm.
4 procent af omsætningen i USA
I USA bidrager politisk kommunikation via tv-spots med gennemsnitligt 4,29 pct. af reklameomsætningen, viser tal fra det amerikanske Television Bureau of Advertising, der er en non-profit brancheforening for USA’s broadcast-industri.
Radio- og fjernsynslovens § 71 og reklamebekendtgørelsens § 14 forbyder reklamer for politiske partier i Danmark.
– Hvis disse to bestemmelser blev fjernet, kunne det betyde en tilsvarende fremgang i den danske omsætning, lyder ræsonnementet fra Dansk Erhverv.
Med andre ord kunne tilbagegangen på det danske tv-reklamemarked med et snuptag stort set annulleres, og det vil ifølge Dansk Erhverv være meget enkelt at sløje et forbud, som organisationen har svært ved at se rationalet bag i dag.
Fjernsynet har nemlig for længst fået nye medie-udfordrere i skikkelse af eksempelvis YouTube og Vimeo, der har ophævet tv-stationernes monopol på levende billeder.
– Hvis forbrugeren i tv’ets tidlige barndom var letpåvirkelig, har nutidens massive informationsstrøm efterhånden gjort, at selv en 10-årig er i stand til at afkode, hvornår noget er reklame, og præcis hvad der ligger bag de tusindvis af budskaber vi præsenteres for i løbet af dagen, uanset medie. Derfor virker det helt ulogisk, at tv er det eneste sted, man ikke må reklamere for politiske synspunkter, lyder det fra markedsdirektør Søren Friis Larsen.
Bedre demokrati?
Reglerne blev i sin tid utvivlsomt lavet for at sikre, at ikke kun pengestærke politiske partier eller holdninger, kom til orde i debatten.
– I et demokrati er der al mulig grund til at regulere, hvilke indtægter politiske partier kan have. Men det ikke oplagt at regulere, i hvilke medier de efterfølgende bruger disse indtægter. Partier bør selv kunne vælge, hvor de ønsker at møde deres vælgere. Og vælgerne skal ikke beskyttes mod politiske budskaber. Tværtimod vil tilstedeværelsen på tv’et snarere engagere vælgerne mere i den politiske debat i en tid med manglende politisk engagement og politikerlede, slutter Søren Friis Larsen.