Firmaet The Scoop Company har fået retten til at sælge en patenteret PR-hjulkapsel i Norden. Dens vigtigste egenskab er, at hjulkapslen står stille uanset hvor meget bilen bevæger sig – og det gør det jo lettere at se reklamerne. Hjulkapslerne har været kendt i USA, Singapore og Australien i et stykke tid. I Danmark vil man kunne se de nye reklamer på udlejningsbiler og taxaer.