Den nye reklameskat kommer til at koste hver af detailkæden Kop&Kandes 92 butikker 35.000 kroner. Og det vil føre til fyringer.

Det vurderer selskabets administrerende direktør, Peter Rønn, overfor Dagbladet Børsen.

– Hvis vi skal spare dette beløb på markedsføringen bliver omsætningsfaldet i butikkerne jo markant større, og så kommer vi helt sikkert til at afskedige. Reelt set har vi ikke noget valg, siger Peter Rønn til Børsen og fortsætter: ”Afgiften rammer os hårdt i detailbranchen, for det går direkte ind på bundlinjen. Det vil jo i yderste konsekvens betyde, at vi må skære yderligere i vores mandskab. For vi kan ikke hæve priserne tilsvarende”.

 

Børsen