Nogle børn har det svært endnu inden fødslen. Reklameskatten er en af den slags stakler.
De færreste tør spå om barnets fremtid, og meget tyder på, at den endnu en gang sparkes til hjørne. Reklameskatten, ikke barnet. Og det endda selv om reklameskatten burde være indført den 1. marts.
De gode embedsmænd (M/K) og organisationer, der er involveret, sidder tungt på stemmebåndene. Her er en abe, de færreste ønsker at være babysitter for. Men lidt er da dukket op.
Den 1. marts blev der nemlig afholdt et åbent samråd i Folketingets Skatteudvalg vedr. reklameafgiften, hvor både skatteministeren og kulturministeren var til stede. Der var to fokusemner: Frekvenser for udgivelse og miljømærkning.
Med andre ord var det ikke ”afgiften”, man drøftede, og derfor var seancen heller ikke specielt relevant for de annoncører og bureauer, der lever af bl.a. tilbudsaviser. Men ethvert hensyn, der med bare nogen ret kan tænkes ind i ligningen med reklameaviser, risikerer jo at rykke ved hele loven om afgifter på tilbudsaviser.
Omdrejningspunktet for drøftelsen i Skatteudvalget var hovedsagelig udgivelsesfrekvenser, hvilket skyldes, at Folketinget jo meget, meget nødigt vil vedtage afgifter, der smadrer demokratiet i Udkantsdanmark. Denne hårde konklusionen må drages, fordi vi også i dette land opererer med afgiftsfritagelse for ugeaviser.
Nu er WeekendAvisen og Ingeniøren som bekendt ugeaviser, men det var ikke de to nævnte, der skabte ravage. Det gjorde de ugeaviser, der især understøtter de lokale nyhedsbehov, naturligvis, og tanken om at definere en medieskat eller ikke-skat op ad udgivelsesfrekvensen er ikke rar for embedsmændene.
Hvad har det med reklamer at gøre?
Nu vil den listige læser indvende, at en reklameskat dybest set ikke har noget med en udgivelsesfrekvens at gøre, og det er sådan set rigtigt. Men det har en eventuelt afgiftsfritagelse, thi den risikerer at stride mod EU-lovgivningen om statsstøtte. Dog ikke hvis fritagelsen sikrer en national udbredelse af ugemediet, hvilket er godt for Weekendavisen etcetera, men knap så godt for de lokale ugeaviser.
Næste drøftelse i Skatteudvalget handlede om muligheden for at bruge ”Svanen” og ”FSC” mærkerne som en begrundelse for reduktion af afgifterne. Skatteministeriets vurdering er fortsat, at det vil give problemer i forhold til EU, og at ministeriet ikke vil arbejde for andre miljømærker end ”Blomsten”.
Det må være tilladt at mene, at ”EU-udfordringerne endnu ikke er løst.” Den stakkels skatteminister gentog flere gange, at ”dette er en meget svær sag”, og ”vi er ikke sikre i forhold til EU.”
Konklusionen er, at skatteministeriet er meget afventede, og ministeren gentog flere gange, at han ”ikke tager yderligere initiativer i forhold til EU-Kommissionen, men at vi fortsat er i løbende dialog”.
På Morten Olsen-sprog er det: ”Der er dømt endnu et hjørnespark.” Og det endda inden, det stakkels barn er undfanget.