Der er blevet talt pænt om Reklameskolen på det seneste. Pænere end normalt, vil nogle måske sige. Man kan også pakke meget ind i ord. Men der skal kun nogle få ord til at forklare, hvorfor skolen lukker: Fordi reklamebranchen ikke bruger den!
Skal man tro det seneste nummer af Markedsføring, er der ellers brug for skolen. Og mange af dem, der siger det, har gået på skolen. Eller siddet i dens bestyrelse. Skal man tro mange års evalueringsskemaer, har skolen også løbende gjort et godt stykke arbejde.
Nogle hævder nu, at problemerne måske skyldes, at der har været for mange selvbetalere. I hele skolens historie kan antallet af selvbetalere dog tælles i nogle få procent. Andre vil sige, at mange tidligere elever helt har forladt branchen – fordi de ikke var gode nok. Den påstand kan der være noget om. Men det skyldes, at alt for mange bureauer i starten var for ukritiske med de elever, de sendte på skolen.
Endelig hedder det sig, at bureauerne har erstattet Reklameskolen med deres egen interne skole. Flere af de internationale bureauer har altid haft et vist kursusprogram. Men en egentlig skole eller kursusvirksomhed er der ikke mange, der har ressourcer til. Ud over Grey. De er også så store, at de næsten selv kan levere elevundamentet til en skole.

Det lange tilløb

Flere giver i Markedsføring udtryk for, at skolen nok genopstår engang i fremtiden. Hvis de vidste, hvor svært det var at få denne skole op at stå, ville de ikke sige sådan.
At tro man kan starte en ny skole i offentligt regi, er desværre nok ønskedrømme. For ideen er afprøvet. I alle årene har der ikke været nogen, der kunne trylle flere midler til en Reklameskole frem. Ingen mini ster har villet gå i Folketingssalen for at sige, at Reklamebranchen gerne vil have nogle millioner til en skole. Selv med en borgerlig regering tror jeg turen op til talerstolen vil blive lang!
Allerede fra den første dag har skolens skiftende rektorer med mellemrum gået tiggergang i de forskellige ministerier. Enten for at få økonomisk støtte eller blot få uddannelsen blåstemplet, så den kunne bliver SU berettiget.
Men dermed havnede skolen i et politisk spil, som ingen i branchen har været gode til at spille. Indtil nu i hvert fald. Der er kun en sum penge til uddannelser. Og de andre uddannelsesinstitutioner så Reklameskolen som en gøgeunge, der kun ville have sugerøret ned i den i forvejen slunkne kasse. Set fra deres synsvinkel var skolen på flere områder en konkurrent til deres uddannelser – selv om den egentlig var tænkt som en overbygning.

Branchens kamp blev også skolens kamp

Branchens nedtur har haft stor effekt på skolens udvikling. Med massevis af fyringer og økonomisk smalhals er beh ovet for at bruge skolen blevet stadig mindre.
Rektor har måttet tage den pragmatiske kasket på. Han har forsøgt sig med flere nye typer kurser for at tiltrække nye kunder, flyttet skolen til billigere lokaler, osv. Det har ikke kunnet redde skolen. Kun udskudt aflivningstidspunktet.
Når skolen har overlevet de senere år, skyldes det, at op til 70% af skolens elever i dag kommer fra bureauernes kunder – eller i hvert fald potentielle kunder. Og man må nok konkludere, at skolen er i gang med at save den gren over, branchen selv sidder på! Det kan retfærdigvis ikke være DRRB’s opgave.

Hvad nu?

Nogle bureauer vil arrangere korte interne kurser. Det har mange allerede praktiseret i flere år. De internationale vil sikkert fortsætte med deres kurser, der ofte har lidt længere varighed. Jeg har selv haft fornøjelse af et JWT kursus i Amsterdam. Men der er flere ting, som den slags internationale kurser ikke kan give eleverne: F.eks. detaljer om lokale forhold. Det gælder ikke mindst sproget. Og dansk er f orhåbentlig kommet for at blive!
Den vigtigste ressource, Reklameskolen har i dag, er lærerne. Og det gælder også, når skolen lukker. Den ressource synes jeg, vi skal gøre en indsats for at bevare. Omend i et regi, der kan overleve økonomisk.
Jeg har personligt erfaringer med netværker, hvor man er mange selvstændige om at drive en virksomhed. Og den model tror jeg også, man kan bygge en ny “skole” på. Kunderne er der. Både i reklamebranchen og i resten af dansk erhvervsliv.
Derfor synes jeg, vi lærere skal sætte os sammen og finde ud af, hvad næste træk skal være. Send en mail til HYPERLINK mailto:mogens@coworkers.dk mogens@coworkers.dk . Så vil jeg i løbet af foråret sørge for, at alle interesserede lærerkræfter kan mødes og snakke fremtid.