HYPERLINK mailto:jj@markedsforing.dk jj@markedsforing.dk
En ægte ”win win win”.
Sådan betegner Reklameskolens rektor, Ole E Andersen, den nye ordning, der skal gøre det muligt for ledige at tage kurser til lavpris.
– Med den nye ordning vedligeholder vi de kreative kræfter, vi sikrer en dynamik på holdene og endelig gør vi noget godt for de mange ledige i branchen, siger Ole E Andersen.
Den nye ordning for ledige, som træder i kraft med den nye sæson, betyder, at reklameskolen på kurser med mindst otte betalende deltagere tilbyder to pladser til ledige reklame- og kommunikationsfolk for kr.200 kr. pr. dag plus moms. Beløbet dækker de direkte omkostninger til forplejning og materialer i forbindelse med kurset. Tilbudet kommer tidligst to uger før kursusstart, da ikke alle kurser gennemføres, og enkelte kurser kan være udsolgt.
Fo r at komme med i ordningen, skal de ledige opfylde tre kriterier. De skal være dokumenteret arbejdsløse, ikke være momsregistret med eget firma og have været ansat i reklame/kommunikationsbranchen inden for de sidste tre år. For at sikre så bred anvendelse af tilbudet som muligt, kan ledige kun deltage på to kurser pr. halvår. Ordningen gælder indtil videre kurser i 2. halvår 2003.
– Ordningen vil være en stor hjælp for branchen og de ledige, der vil være mere klar til opgaveløsninger, når de forhåbentlig kommer i job igen i kommunikationsbranchen.
For skolen betyder det flere deltagere på de i øjeblikket små hold. Og det giver mere dynamik, dialog og mangfoldighed i undervisningen. Og det koster os ikke noget, når holdet kører alligevel, sige rektor Ole E. Andersen, der mener, at der er et behov for den nye ordning.
– Nogle af de hold vi kører kunne godt have været større. Det kan vi ikke få på traditionel vis. Men vi kan nu gøre det uden, at reklameskolen taber penge eller image. Selvom vi ikke tjener peng e på den nye ordning tilfører vi holdene dynamik og skarphed, siger han.