Fremgangen er for programmer sendt i tidsrummet kl. 17 til 24 og resultat gælder for både på DR 1 og DR 2. DR TV havde i 2002 et gennemsnitligt seerandel på 37 procent for udsendelserne mellem kl. 17 og 24.
– Det er imponerende med så godt et resultat på begge kanaler. Det viser, at DR TV står stærkt hos seerne. Jeg er også glad for at bemærke, at seerne hurtigt vendte tilbage til DR TV efter sensommerens strejke. Det tyder på, at vores seere også er trofaste, siger tv-direktør Jørgen Ramskov.
Dansk dramatik er blandt den type programmer, som især har haft stor fremgang på DR TV i 2002. Flere episoder af ‘Rejseholdet’ havde over to millioner seere, og det nyeste drama-projekt ‘Nikolaj og Julie’ er også faldet i seernes smag.