Det viser en gennemgang af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som Avisen.dk har foretaget. Langt de fleste – eller nærmere betegnet 32.352 personer, var i løntilskud i kommunen. Dansk Magisterforening er bekymret over udviklingen.

– Jeg er meget opmærksom på, at de offentlige løntilskudsordninger under lavkonjunktur skævvrider arbejdsmarkedet og reelt undergraver akademikernes mulighed for at komme i arbejde, siger formand Ingrid Stage til Avisen.dk.

Kommunerne har pligt til at oprette en vis mængde løntilskudsstillinger, men har fået hård kritik for at misbruge de billige løntilskudsansættelser som et spareredskab frem for en hjælpende hånd til de arbejdsløse.  En undersøgelse foretaget af professor og nuværende økonomisk vismand Mikael Rosholm og professor i nationaløkonomi Michael Svarer har tidligere vist, at offentligt løntilskud overordnet set ikke gavner, men tværtimod forringer den lediges mulighed for at komme i fast job.

Avisen.dk