Regnskabs-rekorderne står nærmest i kø i 2011-regnskabet for web- og dialogbureauet Magnetix – så det forgangne år må betegnes som mere end godkendt.

Et primært driftsresultat på 7,885 millioner kroner, en overskudsgrad på 17,5 procent og en egenkapitalforrentning på over 50 procent kan Magnetix’ adm. direktør Martin Bochineck 2011 kun være en tilfreds mand.

2011 kalder han et vendepunkt i markedet:

– Efter at have holdt igen med investeringerne i et par år, åbnede virksomhederne igen for budgetterne. Det har simpelthen ikke givet mening at blive med at udsætte investeringer i ny marketingteknologi og -innovation. Heller ikke selv om den økonomiske situation fortsat var problematisk.

Martin Bochineck peger videre på, at Magnetix har brugt krisen til at styrke sin position på markedet.

– Vi brugte de magre år til at skærpe vores strategi og til at styrke kompetencen i huset. Og så er vi bevidste om, at der i ethvert valg også ligger et fravalg. Vi siger fx konsekvent nej når det handler om kunders interne kommunikation i form af intranet og lignende. Dette fokus er en vigtig del af forklaringen på vores succes, og baggrunden for at 2011 bød på en række signifikante nye samarbejder, fx Falck kundeweb, Dong Energy, Interflora og Tivoli, siger han.

Nye modeller

Et andet område som er i vækst, og som bidrager til den solide udvikling hos Magnetix, er marketing service.

– Der er flere og flere af vores kunder som indgår deciderede marketing service aftaler, hvor kompetencer fra Magnetix indgår et tæt samarbejde med kundens marketingorganisation om at drive og videreudvikle den digitale dialog med virksomhedens kunder. Det er ny måde at samarbejde på som både vi og kunden har store fordele af, siger Martin Bochineck.

Bureauet forventer sågar et endnu bedre resultat i 2012.

– Vi regner med en tocifret vækstrate over hele linjen. Ordrebogen er fuld, og vi har de seneste måneder udvidet både partner- og medarbejderstaben, så vi nu er 60 medarbejdere i Magnetix, lyder det fra en tilfreds Magnetix-direktør.

 

Nøgletal

År

2011

2010

2009

2008

2007

Res. Primær drift (mio)

7,885

3,607

0,861

7,051

4,253

Årets resultat (mio)

5,621

2,684

0,602

5,434

3,527

Overskudsgrad (%)

17,5

8,9

2,1

12,7

9,4

Soliditetsgrad (%)

55,4

48,3

50,2

41,2

36,0